24RUN i Holte.

Pinselørdag deltog jeg i mit hidtil hårdeste, sjoveste, længste og mest sociale løb.

Jeg havde sagt ja tak til en invitation fra Løbeklubben på facebook, til at deltage på et af deres hold, til 24RUN i Holte, jeg havde fået plads på 12 mix-holdet som var et ”hygge”hold uden andre ambitioner end at gennemføre.

Derudover deltog 4 sololøbere og 3 seksmandshold, så vi var mange i den fælles teltlejr.

Selve løbet blev afviklet med start på Rudegård Stadion, derfra direkte ind i Rude skov hvor det må betegnes som en crossrute, afslutningsvis tog man en omgang på stadion,

hvor skiftezonen var. Det var en temmelig hård rute på 2,6 km.

Teltlejren var placeret centralt, og vi var så heldige at have fået plads lige ved indløbet til skoven, så vi rigtig kunne heppe ”vores” løbere af sted J Vi var også dem som lå tættest på Holte hallen, hvor der var toiletter og bad, som kunne benyttes hele døgnet, og der var aldrig kø J.

Af holdkaptajnen var vi blevet udstyret med en løbeplan så vi på forhånd vidste hvornår vi skulle løbe, som udgangspunkt skulle vi løbe 9 omgange hver.

Vi var hele døgnet sammensat to og to til 4 omgange, om vi så ville tage 2 omgange i træk eller tage hver anden, bestemte vi selv.

Løbet blev skudt i gang kl. 10:00, i strålende solskin, og jeg skulle af sted på min første tur kl. 11:38. 

Det var en hård omgang, ruten var meget hårdere end jeg havde troet og da jeg klappede min afløser i hånden, håbede jeg inderligt at han ville være rigtig længe om at komme tilbage J der gik nøjagtig 12 min og 5 sekunder,

så klappede han mig i hånden og jeg var på vej ud på min 2. omgang.

Denne gang kendte jeg ruten og jeg var løbet varm, så det gik over stok og sten, åndedrættet var jævnt og benene arbejdede derudaf, jeg slog hjernen fra og nød at løbe.

På skovstien lå en kæp på tværs (meget tydeligt, så vi kunne se at HER skulle vi dreje, der var også sat skilte med pile op) HOPLA, et smukt spring med samlede ben, fedt med en lille forhindring J og så bare videre, hej hvor det gik.

Efter ca. 300 meter slog selvudløseren heldigvis hjernen til igen, og jeg kom i tanke om, at jeg da vist skulle have fulgt pilene JJJ ”Foretag en U-vending” sagde min indre GPS og skraldgrinende måtte jeg,

efter at have sendt min afløser af sted, gå til bekendelse i lejren.

Nu havde jeg så ca. 4 timers pause, før jeg igen skulle løbe. Vi havde desværre en skadet løber, hvis omgange skulle fordeles eller evt. springes over, og tidsplanen holdt ikke, da de fleste af os var længere om at gennemføre end vi havde oplyst. Pausen skulle bruges til at spise frokost, slappe af, og nyde nogle af de lækkerier som vi alle havde bidraget med, til det fælles GUFBORD J

Kl. 17:05 var det så min tur igen, også denne gang var første tur den hårdeste, og sveden sprang hurtigt frem på panden. Humøret var højt og det samme var jeg, af fællesskabsfølelsen og sammenholdet, på holdet.

Herligt at løbe ind på stadion og blive heppet frem af holdkammeraterne, sende næste løber af sted og lige nå at få lidt væske og et grin i lejren, inden jeg igen skulle af sted.

Så var det tid til aftensmad, vi havde tilmeldt os med fuldforplejning, og kunne derfor hente mad i madteltet. Det var rigtig lækker mad, pasta, bulgursalat, grøn salat, kylling, brød og noget som vist var linser i tomat.

Stemningen i lejren var høj, da vi ankom kendte jeg kun en af de andre deltagere og havde set nogle stykker af de andre ved andre løbearrangementer, nu gik snakken livligt om alt mellem himmel og jord. Løbeplanen blev rettet til og justeret, tider blev ændret og der blev byttet rundt på løbere. Der blev kogt vand, på stormkøkken, til kaffe og the, spist hjemmebagt kage, læst bøger og slappet af. For udefrakommende kunne det næsten ligne en fuldkommen tilfældig campingplads J

Kl. 21:56 stod jeg igen klar i skiftezonen, jeg kunne god mærke at de sidst skumbananer skulle jeg nok ikke have spist, maven rumlede noget. Men af sted kom jeg, og igen var første tur den hårdeste, og mine tider var for nedadgående, nu var jeg over 6 min/km men humøret var i top, og når man ude på ruten pludselig kunne overhale sololøberne, som begyndte at vise tegn på træthed, holdt man op med at have ondt af sig selv.

Nu var det tid til at disponere pausen rigtigt, en kop the og så skulle der slappes af. På dette tidspunkt var alle tæpper, puder, stole og madrasser blevet fælles eje, og jeg var heldig at erobre den luftmadras som en holdkammerat havde lagt under pavillonen. Jeg faldt i søvn i tusmørket, til lyden af glade løberes stemmer.

Kl. ca. 01:30 vågnede jeg efter, det var blevet bælg mørkt, soveposen var klam af dug, det var koldt og der var ikke ret mange holdkammerater som var vågne. Ude på stadion sås et vrimmel af lys, fra løbernes pandelamper, pludselig havde jeg det som en skolepige på lejrskole, spændende og lidt farligt J Det tog sin tid at komme op af soveposen, det var ikke fordi jeg havde den store lyst til at iføre mig en klam løbetrøje og en våd sports-bh.

En tur op i den varme hal, tandbørsten i munden og bh-en en tur under håndblæseren på toilettet, hjalp en hel del. Så var det ud at gå en tur og få kroppen i gang. Stivheden ville ikke rigtig væk og ømheden var begyndt at forplante sig i benene og jeg frøs som en lille hund. Oppe i skiftezonen blev man blændet af alle pandelamperne og det var næsten umuligt at se når holdkammeraterne kom, så der var en råben af navne, når der skulle skiftes. Der var sort som graven ude i skoven, man kunne INTET se, og havde jeg ikke haft en pandelampe havde turen været umulig. Man kunne høre pusten og stønnen omkring sig, ind imellem kom en lyskegle bagfra og man kunne foran se reflekserne på de andre løberes tøj, man skulle IKKE flytte blikket fra stien og kun de med is i maven løb hurtigt, det var om at huske ruten, for pludselig gik det stejl nedad og det kunne man i se i mørket. Begge mine ture klarede jeg denne gang på ca. 6:30/km, jeg dannede nu par med holdets hurtigste løber, hvilket kun gav mig 9:53 min pause, og det var jeg taknemmelig for på den tid og i den kulde J Natten igennem kunne der hentes natmad i madteltet, for de af os som havde tilkøbt det, det var ikke den allerbedste menu, men på det tidspunkt var varme kviknudler med toastbrød velkomne.

Så var det tilbage i soveposen, hvor jeg nåede at få 1½ times søvn, inden jeg blev vækket igen med ordene: ”Er du klar til at løbe om ca. ½ time” HVAD! ½ time? Jeg skulle på toilettet kunne jeg mærke, løbeskoene skulle bindes og jeg havde ondt over det hele. Jeg peb et og andet om at jeg ville hjem, og straks tilbød Peter at overtage min tur SÅ kom jeg op. Han skulle overhovedet ikke overtage noget som helst, jeg agtede SELV at gennemføre alle mine ture, om jeg så skulle kravle, ikke om jeg ville komme hjem og sige, at jeg ikke orkede at gennemføre, og denne gang havde jeg kun 1 omgang der skulle løbes.

Stiv, kold og langt fra løbeklar, stod jeg kl. 06:03 i skiftezonen og modtog et klap fra min holdkammerat Hanne, som betød at jeg skulle løbe. Øj for en ynk det må have været at se på, løb kan det vel dårligt kaldes, min højre hofte skreg af smerte, det gav et jag i maven hver gang jeg satte foden i jorden og jeg var stiv i alle lemmer. Jeg havde frygteligt ond af mig selv de første 200 meter, men så begyndte jeg at overhale sololøberne, som stædigt slæbte sig af sted (ved ikke om jeg skal synes at de er beundringsværdige eller rablende sindssyge J) og så stoppede min selvmedlidenhed. På den tur satte jeg PR, med modsat fortegn, 17:53 var den tid det tog mig at komme igennem de 2,6 km. Men jeg var færdig, jeg havde gennemført mine 9 omgange på 24 timer. 23,4 km J og så var det tid til morgenmad.

Ved 8-tiden var der ved at være liv i alle løbere igen, nogle af os var færdige for denne gang, og skulle nu heppe de sidste igennem deres sidste ture. Humøret var i top og al træthed var som blæst væk, sikke en weekend vi havde haft sammen.

Kl. 10:06 løb vi samlet, med sidste løber, de sidste 150 meter og over målstregen 270,375 km blev det til, og vi placerede os som nr. 8 ud af 16 hold i klassen.

Det er ultimativt den bedste løbeoplevelse jeg nogensinde har haft, jeg var træt og øm da jeg kom hjem, ville lige tage en lille lur på sofaen inden en velfortjent pizza og sov 16½ time i streg J

Da jeg kom kendte jeg 1, i dag er jeg blevet 16 løbevenner rigere. En løbefest som varmt kan anbefales, jeg er sikker på at Holbæk LMK kan mønstre hold i alle klasser. Håber at se rigtig mange hold i blåt til næste år J