Holbæk Løbe- og Motionsklub - Holbæk LMK -
HLMK
Stiftet
den 15. marts 1985
FOR DIG - OG ALLE ANDRE
Vi er ca. 500 medlemmer i alle aldre. Vi er
motionister, der motionerer for vort velværes skyld.
Nogle af os træner også
for at deltage i konkurrencer.
Vi kan lide at træne sammen med andre i grupper. Det har den fordel, at
vi er sikre på vi får trænet regelmæssigt
og vi derved får fremgang. Vi
træner hele året rundt.
Har du sat dig et personligt mål? I Holbæk LMK finder du fællesskab og moralsk støtte
under træningen.
Vi har trænere, der kan vejlede dig, både med hensyn til træning, løbetøj, sko samt kost.
Hvad laver vi?
Først og fremmest løbetræner vi. Løbetræningen kombinerer vi med styrketræning
i form af gymnastik i vinterhalvåret.
Nogle deltager kun i træningen. Andre
deltager også i motionsløb og andre konkurrencer over hele landet - året
rundt.
Vi har mange sociale arrangementer.
Løb.
Vi starter hver træningstur i mindre grupper. Begyndere løber ca. 5 km
afvekslende med gang. Andre løber fra ca. 10 km og op til 20 km eller mere!
Tempoet bestemmer du selv.
Løb er en sund og afvekslende måde at få en bedre kondition på. Det er også
en god forebyggelse mod mange af de
sygdomme, der truer velfærdsdanskeren.
Endelig er det en stensikker kur mod stress og dårligt humør. Der er derfor
mange gode grunde til at løbe med.
Power Walking.
Som noget nyt i år 2003 er nogle af os begyndt
med power walk og stavgang som nu kaldes Nordic Walking